Venstre Ikast-Brande

VELKOMMEN TIL VENSTRE I IKAST-BRANDE


VI VIL SAMARBEJDET

Gode og holdbare løsninger skabes bedst i et tæt samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder. Med kandidater fra hele kommunens geografi er vi garanter for at få alle med. Vi vil livet i hele kommunen. Det er Venstres vej.

 

HANDLEFRIHED MED ROBUST ØKONOMI

Et robust budget med et økonomisk råderum gør os modstandsdygtige i forhold til ”bump på vejen” og giver byrådet mulighed for at udvikle kommunen gennem nye initiativer. Flere og aktive borgere, beskæftiget i stærke virksomheder, lægger fundamentet for det økonomiske råderum.

 

ET VÆRDIGT SENIORLIV

Fællesskabet skal træde til når behovet opstår. Vores pejlemærker er at de ældre skal opleve: Livskvalitet, god og ernæringsrig mad, kvalitet og sammenhæng i pleje, selvbestemmelse og et frit valg samt et dialogbaseret samarbejde med pårørende.

 

EN SUND VEJ FREM I FÆLLESSKAB

Sundhed er den enkeltes ansvar, men fællesskabet skal understøtte en sund udvikling for alle. Med pejlemærket om „Liv i hele kommunen” kan lokale initiativer styrke fællesskaber og sætte fokus på motion og sund kost. Vi vil understøtte idræts-, og foreningsliv i sundhedsfremmende tiltag.

 

KLOGE HOVEDER OG KLOGE HÆNDER

Der er brug for alle. Unge skal motiveres til at gennemføre en uddannelse. Vi vil sætte fokus på unge, som er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Vi vil arbejde på at tiltrække nye uddannelser, så vi derved understøtter erhvervsudvikling og beskæftigelse.

 

FRIE VALG ER VIGTIGE

Vi vil prioritere borgernes frihed til at vælge. Vi tror på at gensidig inspiration og indbyrdes konkurrence vil styrke og motivere både de private og de kommunale tilbud. Med det frie valg får borgeren mulighed for at prioritere hvad der er vigtigt i eget liv.

 

ANSVARLIG OG AMBITIØS GRØN OMSTILLING

Vi vil styrte afsted … men ikke med hovedet under armen. Ikast-Brande Kommune skal realisere de ambitiøse nationale mål. Det er vigtigt, og det haster. Vi vil søge de kloge valg og have blik for både hvad der virker og hvad der kan betale sig bedst.

 

ARMENE OP

Vi skal huske at nyde de flotte resultater. I Venstre er vi stolte af kommunens fyrtårne inden for idræt og erhverv. SportsCampus Ikast-Brande, masser af medaljer og Danmarks bedste Erhvervskommune igen-igen. Vi har alle grund til at være stolte af vores egn.



SAMMEN ER VI STÆRKEST