Palle Høj

Palle Høj


Telefonnummer:

20 24 99 98 (mobil)


E-mail:

pahoj@ikast-brande.dk


Stilling:

Direktør


Udvalgsposter:

Økonomi- og Planudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget

Overtaksationskommission IBK

Boliggruppen IBK

Baggrund:


Jeg er 55 år, gift og har 2 voksne børn på 23 og 26 år og vokset op i et Venstre landbohjem i Stadil ved Ringkøbing.

 

Jeg gik på gymnasiet i Struer og arbejdede derefter et halvt år på New Zealand, inden jeg startede på Landbohøjskolen og blev uddannet cand. agro. samt HD i regnskabsvæsen.

 

Mit første job var som skatteekspert på SEGES i Skejby i 7 år, inden jeg med familien flyttede til Ikast til et job på Landbrugscentret for knap 25 år siden. Her blev jeg udnævnt til leder af Regnskabskontoret og blev registreret revisor. Jeg har været leder siden da og stået for flere fusioner med andre Regnskabskontorer, som har krævet gode samarbejdsevner og et godt lederskab.

 

I dag er jeg direktør i SAGRO, der er en fusion af Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning fra 2016. I SAGRO er vi i alt 460 medarbejdere og har en omsætning på godt 300 mio. kr.

 

I mange år har jeg været medlem af diverse udvalg i Landbrugets rådgivningstjeneste indenfor økonomi på SEGES i Skejby og på Axelborg i København. Blandt andet var jeg med i en tænketank i forhold til landbrugets finansieringsforhold og ejerforhold under finanskrisen.

 

Jeg er medlem af repræsentantskabet for Herning Ikast Erhvervsråd og har været det i omkring 10 år, samt medlem af Midtjysk Lederforum og var en tid i bestyrelsen her.

 

Jeg har været i bestyrelsen i FCM Håndbold fra 2003 - 2015, og i de fleste år som formand. I dag er jeg formand for Hovedbestyrelsen i Ikast FS på 8. år.

 

Derudover går min fritid med forskellige former for sport – både som udøver og tilskuer. Jeg holder meget af at være i vores sommerhus, men også af at rejse og opleve andre kulturer.

 

Hvad står jeg for

 

Skal det siges med et ord er det ordentlighed. Ordentlighed i forhold til de mennesker, jeg omgås, og i forhold til de opgaver, der skal løses. I mine næsten 25 år som leder og rådgiver har det været et fast ståsted og udgangspunkt for mig på alle områder. Jeg sætter pris på ærlighed og reelle mennesker.

IKAST-BRANDE VENSTRE COPYRIGHT 2017 - WEBMASTER web@venstreikastbrande.dk